Gødningsværdi af fosfor i restprodukter

Gødningsværdi af fosfor i restprodukter - SEGES Projektsitet
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.

Projektets overordnede formål er at reducere importen af fosfor (P) til Danmark samt undgå såvel over- som underforsyning af afgrøderne med P. Målet er at udvikle en metode til bestemmelse af P-gødningsværdien i restprodukter som spildevandsslam, aske, struvit og biochar samt på forskellige fraktioner af husdyrgødning.

Dette mål nås ved at projektet (1) udarbejder en standardiserbar analysepakke for P-gødningsværdi, (2) beskriver restprodukter, der er tilpasset specifikke gødningsformål, (3) udarbejder deklarationsvejledninger til producenter af restprodukter og (4) producerer et beslutningsværktøj, der kan vejlede landmænd med valget af P-gødningskilde.

Projektet vil også udrede de lovgivnings- og markedsmæssige barrierer for anvendelse af restprodukter i konventionel og økologisk planteproduktion og sætte fokus på at imødegå disse. Ideen er, at gødningsværdien af P i restprodukter og husdyrgødninger skal deklareres, så afgrøderne får præcis den mængde P, de har brug for. Det vil resultere i, at importeret handelsgødnings-P kan substitueres med P fra de gødningskilder, som man allerede råder over i Danmark.

SEGES’ hovedaktiviteter omfatter en beskrivelse af barriererne for anvendelse af restprodukter, måling af eftervirkningen af udbragte restprodukter i markdemonstrationer samt deltagelse i udarbejdelse af et beslutningsværktøj, der skal optimere landmændenes anvendelse af fosforgødninger.

Dyrkningsvejledning indeholder relevante oplysninger omkring brugen af kompost, herunder blandt andet typiske indhold af næringsstoffer, gødningsvirkninger og information om opbevaring og udbringning.
Dyrkningsvejledning for anvendelse af restprodukter er en generel vejledning, der skal give et overblik over forskellige restprodukter, herunder vurdering af gødningsvirkninger og andre egenskaber, og hvad man skal være opmærksom på ved brugen af dem.
Dyrkningsvejledning for anvendelse af spildevandsslam indeholder relevante oplysninger omkring brugen af slam, herunder blandt andet typiske indhold af næringsstoffer, gødningsvirkninger og information om op-bevaring og udbringning.
D. 23. august afholdes en gratis temadag med fokus på emnerne 'mikroplast i jord' og 'gødningsværdi af fosfor i restprodukter'. Bemærk tilmeldingsfrist d. 16. august.

© 2021 - SEGES Projektsitet